Festligt forældremøde på Jyderup Realskole Den selvejende institution Jyderup Realskole har holdt forældremøde, og det forløb så festligt, at det er hensigten at lade dette efterfølge af flere. De ca. hundrede deltagere samledes i den smukt pyntede gymnastiksal, hvor skoleinspektør Vang Petersen bød velkommen. I aftenens løb blev vist et par fornøjelige smalfilm med mange kønne motiver fra 4. Mellemskoleklasses tur til Norge i sommer. Filmen var dels optaget af skoleinspektøren, dels af en af eleverne. Rasmus Helmer-Petersen, "Aunsøgaards Skærvefabrik". Vang Petersen ledsagede filmen med oplysende kommentarer. Efter den hyggelige kaffepause talte skoleinspektøren kort og udtrykte sin glæde over, at forældrene sluttede op om skolen, det er i høj grad til gavn for skolens arbejde at mærke kontakten mellem hjem og skole. I mens der blev talt og besvaret spørgsmål, fik eleverne lov til at danse i skolens fysiklokale. Sluttelig samledes alle, og man sang "Dejlig er jorden"1 |